Præstens hjørne 2013

Bidrag til Aalborg Stiftsbog

Af sognepræst Peter Østerby-Jørgensen, Galtrup.

Fire landsogne
Galtrup, Øster Jølby, Erslev og Solbjerg sogne på Mors er udprægede landsogne. Pastoratet har 2.148 indbyggere, 1.633 medlemmer af Folkekirken.
De fleste af dem, der ikke er medlemmer af Folkekirken, er medlemmer af Morsø Frimenighed, hvis kirke ligger i Øster Jølby. Galtrup og Ø. Jølby har delt præst i hvert fald siden reformationstiden. Erslev blev lagt til i 1988, Solbjerg i 2011. Menighedsrådene og sognepræsten tilstræber både at bevare en høj grad af selvstændighed for hvert af de fire sogne og at udbygge og styrke fællesskabet mellem dem.

Gudstjenester
Vi lægger stor vægt på den almindelige, regelmæssige gudstjeneste. De fleste søn- og helligdage er der gudstjeneste i to af kirkerne: Højmesse kl. 10,30 og en anden gudstjeneste morgen, eftermiddag eller aften. Den anden gudstjeneste forlægges jævnligt til en hverdagsaften i den følgende uge og følges da som regel af kirkekaffe eller et andet arrangement. Sognenes indbyggertal taget i betragtning er der god deltagelse i vore gudstjenester.

En række årligt tilbagevendende gudstjenester er meget velbesøgte: Det gælder bl.a. musikgudstjenesten med besøg af et af øens kor før jul, midnatsmessen julenat, gudstjenesten nytårsaften kl. 16, særlige gudstjenester for konfirmander og mini-konfirmander og deres familier, sensommerens friluftsgudstjeneste ved Erslev Kalkovn og efterårets høstgudstjenester. Det er vores erfaring, at jo flere gudstjenester, der holdes, og jo mere forskellige de er, desto flere deltager i dem.

Nye tiltag
De sidste par vintre er der blevet indbudt til fyraftenssang i Solbjerg Kirke, onsdage kl. 16,30 i november, januar og februar. Hver gang har en af sognets beboere valgt og præsenteret seks salmer eller sange. Flere gange har der været op mod 30 deltagere, enkelte gange endnu flere – det nærmer sig 10 % af sognemenighedens medlemmer i Solbjerg Sogn!

Sidste år og i år er der en søndag sidst i august blevet indbudt til en kirkevandring, hvor vi i dagens løb har besøgt alle fire kirker. Vi begyndte med højmesse i en af kirkerne og havde forskellige indslag i de andre: fortælling om sogn og kirke, fællessang, orgelmusik. Medlemmer af menighedsrådene sørgede for mad og drikke. Det blev understreget, at turen ikke kun kunne gennemføres til fods, men også på cykel eller i bil, så ingen skulle undlade at være med, fordi man ikke kunne holde til at gå de 11-12 km, de to vandringer har været på. Deltagelsen har været overvældende: Sidste år deltog over 60 mennesker, i år over 70!

Andre arrangementer
En halv snes gange om året indbydes til eftermiddagssammenkomst i Præstegården, og et lille udvalg står for en række eftermiddage i Sognehuset i Solbjerg hver anden mandag i vinterhalvåret, begge dele naturligvis med tanke på dem, der ikke længere er på arbejdsmarkedet. Et udvalg under menighedsrådene tilrettelægger hver vinter tre eller fire foredragsaftener i Sognehuset i Solbjerg.
Alt i alt oplever vi, at det er muligt at have en bred vifte af tilbud også i forholdsvis små landsogne.
Og der er stor interesse for at mødes – ikke bare for at høre et foredrag eller en koncert, men også ganske enkelt for at være sammen, drikke en kop kaffe og vende dagenes nyheder.

Kommunikation
I erkendelse af, hvilken rolle internettet spiller i disse år, fik menighedsrådene efter valget 2012 oprettet en hjemmeside for pastoratet (www.4nordvestmors-kirker.dk). Selve arbejdet med den
valgte vi at lægge i professionelle hænder, og vi mener, at vi derved har fået et meget fint resultat.
Men vi véd også, at vi endnu har noget at lære vedrørende brugen af hjemmesiden.

Fire gange årligt udsender vi et kirkeblad, og vi udnytter flittigt den lokale avis, både til annoncer for gudstjenester og arrangementer og til foromtaler, når der sker noget ud over det sædvanlige.
Avisen er en meget positiv samarbejdspartner for hele øens kirkeliv.

Præst og menighedsråd
Det er selvsagt en udfordring for en præst efter 23 år i et pastorat at få tillagt et nyt sogn. Men efter en lang periode med forskellig afløsning i det pastorat, som det nye sogn hidtil havde været en del af, bragte det også en ønskelig arbejdsro, da der blev truffet en afgørelse om den fremtidige struktur.

Heldigvis er de fire sognes menighedsråd sammensat af dygtige og engagerede mennesker, der har stor forståelse for, at præsten ikke kan overkomme så meget for det enkelte sogn, som han kunne, da han havde et sogn mindre.

Præst på landet
Som i de fleste landsogne er man her vant til, at præsten er meget synlig og helst også aktiv i lokalsamfundenes liv. Han må gerne vise sig i foreningslivet og bliver ofte bedt om at medvirke ved vidt forskellige arrangementer i sognene – som forsanger ved en juletræsfest, dirigent ved en generalforsamling, taler ved Sankt Hans-festen. En lang årrække fik han lov at være medlem af og formand for skolebestyrelsen ved den lokale kommuneskole.

Som der er tradition for i dansk kirkeliv bliver præsten også bedt om at påtage sig opgaver uden for sine egne sogne – som foredragsholder og taler i kirkelige og folkelige foreninger og som bestyrelsesmedlem i noget af alt det foreningsliv, der kendetegner folkekirken i dens bredde.

Morsø Kirkehøjskole
Sognepræsten her har i flere år været medlem af og er nu formand for bestyrelsen for Morsø Kirkehøjskole. Kirkehøjskolen, som kunne holde 25 års fødselsdag i år, er et tilbud til interesserede fra hele øen. På de omkring 20 skoledage om året, onsdag formiddage og eftermiddage i vintermånederne, er der som regel mellem 90 og 110 deltagere – en femtedel af dem kommer fra vore fire sogne, så præstens indsats for Kirkehøjskolen er også en indsats til gavn for sognene. Den kirkelige og folkelige oplysning, Kirkehøjskolen ønsker at give, er uden tvivl i høj grad tiltrængt i disse år.

Præstens arbejde
Det er moderne at skelne mellem skal-opgaver og kan-opgaver. Når en præst får et sogn mere, giver det flere skal-opgaver og medfører, at præsten får mindre tid til kan-opgaver, både i sine sogne og uden for dem. Det tager tid at vænne sig til det.

Men hvis alle præster efterhånden skal spændes så hårdt for med skal-opgaver, at der næsten ikke bliver tid til kan-opgaver, vil det både betyde en svækkelse af det ellers nære bånd mellem folk og kirke – og medføre en folkekirke, der bliver fattigere på det frivillige liv på tværs af sogne- og pastoratsgrænser, som har kendetegnet dansk kirkeliv siden 1800-tallet.

Der er uden tvivl mange kan-opgaver her i sognene, som præsten kunne bruge langt mere tid på. Husbesøg. Samtaler i forbindelse med kirkelige handlinger. Tilbud inden for kirkelig voksenundervisning, f.eks. omkring bibel, salmebog, katekismus, store skikkelser i Kirkens historie o.s.v. Han kunne sikkert også vise større engagement i det lokale samfund. Hvordan det kommer til at gå, må vise sig.

Til sidst: Det må aldrig glemmes, at præsten også har brug for tid til sin familie og brug for tid til ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme altid fuldkomnere at
danne og dueliggøre sig til sit hellige embede – som det hedder i det løfte, enhver præst aflægger i forbindelse med sin præstevielse. Intet af dette må blive mindre vigtigt.